Par sidder på stranden

Hvis det går skævt i parforholdet og I ikke føler I har et tilhørsforhold, kan kommunikationen være under pres. Det kan derfor være svært at se fra den andens perspektiv end sit eget og det bliver derfor svært at være åben overfor, hvad ens partner tænker, føler og mener.

Det kan derfor være en god ide at spørge dig selv, om du glemmer at høre efter, hvad din partner egentlig siger til dig? Og lytter din partner ikke, når du siger, hvilke tanker du går med? Med tale-lytteteknikken kan I gå fra verbale magtkampe til en konstruktiv samtale.  Verbale magtkampe er dominerende og fører sjældent noget godt med sig og fokus i samtalerne bliver kun på, hvem der får sin vilje. Tale-lytteteknikken en mulighed for par, som oplever at samtaler kører af sporet og bliver til skænderier, fordi partnerne taler forbi hinanden. Tale-lytteteknikken er samtaleteknik, hvor begge partner har nogle spilleregler som skal sikre en mere klar og åben kommunikation. Spillereglerne bestemmer, hvordan samtalen skal foregå og den sikre at samtalen om det emne, I har brug for at tale om, sker på en konstruktiv måde. Den skal desuden sikre at I begge kommer frem til noget brugbart ved at tale med hinanden.

Teknikken er med til at skabe en tryghed i samtalen, især hvis de involverede partner har et temperament. For når bølgerne går højt i et skænderi, kan man let komme til at sige ting, som virker sårende på ens partner. Teknikken giver begge partner ansvar over samtalens forløb, da man er nødt til at vurdere hvad der er vigtigst lige nu og have fokus på budskabet i det der bliver sagt. Det er derfor utrolig svært at skændes, når man bruger tale-lykketeknikken. Desuden giver det ro til at forklare sig uden at være bange for at blive afbrudt med nye beskyldninger, som man skal forsvare sig imod.

Fælles reglerne for tale-lytteteknikken

Den partner, som taler, har ”mikrofonen”. I kan bruge en genstand for at understrege ”mikrofonens” betydning. Den som ikke holder ”mikrofonen” er lytteren. Lytteren har ikke mulighed for at blande sig i samtalen.

I har skiftevis mulighed for at holde ”mikrofonen” undervejs i samtalen. Den ene partner siger noget, mens den anden lytter. Efter lidt tid bytter I rolle, så den anden partner får mulighed, for at sige noget.

I skal ikke begynde at løse problemerne til at starte med i samtalen. Først og fremmest skal I have en konstruktiv samtale, hvor I skal lytte og høre hvad hinanden siger og forstå den andens synspunkt. Hvis I prøver at finde løsningen på jeres problem nu, vil den afspore jer. Det sker, hvis I vil finde løsningen på problemet, inden I har hørt ordentligt på hinanden.

Regler for den, der taler

  • Tal ud fra dit eget perspektiv. Tal om dine egne følelser og tanker og brug ”jeg-udsagn”.
  • Stop op engang i mellem i det du siger. Din partner skal have tid til, at med egne ord, at gentage hvad du siger.

Regler for den, der lytter

  • Gentag kort hvad din partner sagde. Du skal vise din partner, at du er lyttende og forstående.
  • Fokuser på hvad din partner siger. Du skal ikke komme med modindlæg. I rollen som lytteren kan du ikke fremsætte egne holdninger og tanker. Dette gælder også det nonverbale.

I kan evt. indføre en pauseknap i samtalen og bede om timeout. Det kan være en god ide, hvis det er første gang I benytter jer af tale-lytteteknikken. Den kan give jer muligheden for at køle ned, tænke sig om eller bare for at sunde sig efter en hård omgang inden I fortsætter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *