Et par oplever en krise i deres parforhold på stranden

Hvis I er uopmærksomme på hurtigt voksende problemer, kan det have alvorlige konsekvenser for parforholdet.

Næsten halvdelen af alle ægteskaber ender i skilsmisse. Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik tyder det på, at det kræver arbejde for at få parforholdet til at fungere.

At få børn kan være udmattende og det kan sætte jeres parforhold på prøve. Det udfordrer jeres samarbejde og det lægger en dæmper på romantikken og intimiteten. Det er nu I skal vise at I er et team. Der vil også bare komme perioder, hvor man har travlt og er for trætte og ikke kan overskue romantikken.

Men hvordan spotter man faresignalerne og hvordan ved man, om man er på vej mod en skilsmisse eller om man bare er inde i en dårlig periode? Man kan ikke konkludere noget udelukkende på baggrund af din partners adfærd. Hvis du oplever at I vrisser af hinanden eller ikke har sex så ofte, kan det være at din partner ikke har overskuddet lige nu. Men hvis du føler, at du ikke længere er vigtig for din partner, så er det alvorligt og noget som hurtigt skal handles på. Her er det vigtigt at man spørger hinanden, om man er vigtig for hinanden og om der er god balance i forholdet mellem udfordringer og nydelse.

Et af faresignalerne kan være, hvis I starter med at være opgivende på de problemer som dagligt står overfor. Hvis denne alarmklokke begynder at ringe, er det afgørende, at I får sat tid af, til at få talt sammen om problemerne og kommer tæt på hinanden igen. At gøre noget romantisk, eller bare gøre noget andet, som fjerner fokus fra problemerne og sætter jer i fokus igen, kan også være en måde, som kan give jer fornyet energi og bringe jer tættere sammen. Det kan give en fornyet følelse af intimitet og nærhed. Omvendt kan det være op ad bakke at sætte den romantiske stemning, hvis der forinden er mange negative og uforløste følelser, der bare venter på at blive taget hånd om, er det bedre at få problemerne håndteret, inden I påtænker en romantisk tur sammen.

Sådan kender du faresignalerne

  • For lidt og for negativ kontakt over en længere periode.
  • Mindre sex og anden fysisk kontakt. Kysser og krammer I dagligt?
  • Irritation over de ting ved ens partner, som man faldt for i sin tid.
  • Man er opgivende og trækker sig hurtigt fra problemerne.
  • En adfærd der har til hensigt at undgå ens partner. Det kan f.eks. overarbejde eller meget fokus på børnene.
  • At du ofte går på kompromis.
  • Du føler at du ikke bliver hørt når I snakker sammen.
  • I skændes, men I finder ikke nogen løsning.
  • Du har mistet lysten til at være kærlig overfor din partner.

Hvis du oplever nogle af ovenstående eksempler er det på tide at gøre noget ved det. Og gerne inden det er for sent.  Vær bevidst om hvilket parforhold, du gerne vil leve i. Du skal være ærlig og dele dette med din partner og forklare ham eller hende, hvad du føler og hvordan din partners adfærd får dig til at føle. Du skal også selv overveje, hvad du selv kan gøre, for at udbedre skaderne. Begynd med at tale ud fra dine egne oplevelser, behov og følelser. Og anerkend at din partner måske opfatter problemet anderledes. Hvis I har svært ved at tale sammen om det, kan det være en god ide at lade en parterapeut hjælpe jer på vej med at åbne op for samtalen. I er på samme hold og det er en kamp I er sammen om at vinde. Held og lykke.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *